6 håndværkere tester 6 borehamre

Bajonetsavstest 2010

Seks professionelle håndværkere testet 10 stk. 18V akku-bajonetsave

Hvad i alverden gjorde man før bajonetsaven kom på markedet! Ja, der er sikkert mange, der har skrabet knoerne til blods, når de har brugt nedstrygeren til at skære karmskruer eller søm over på svært tilgængelige steder. Eller har brugt lægtehammeren og håndsaven til at flå hul i vægge og lofter. For ikke at tale om at skære i letbeton eller teglsten. Her har man ofte brugt vinkelsliberen, som gør arbejdet rigtig godt, men som også samtidig støver helt ind i nabokommunen. Eller hvad med vandrøret, der skal snittes over eller ophænget til varmtvandsbeholderen, der skal skæres ned? Her er bajonetsaven nærmest uundværlig.

Her på værktøjstest.dk kan du læse mere om, hvordan maskinerne klarer sig i testen.

Sådan har vi testet maskinerne

Testen foregår i en uopvarmet hal. Alle maskiner inkl. batteri er forud for testen opbevaret ved 20 grader C. Batterier udskiftes på forlangende af håndværkerne.

Der arbejdes med universalklinger og der skæres i karmskruer (7,5x112 mm) samt i 1” galvaniseret gevindrør og i træ.

Hver håndværke arbejder intenst med maskinen i 15-20 minutter.

De seks håndværkere bedømmer bl.a. også skift af klinge, vægt, ergonomi og pris..

Håndværkerne har tre valgmuligheder, når maskinerne bedømmes:

- Helt i orden
- I orden
- Kunne være bedre

Håndværkerne deltager desuden i en afsluttende fælles drøftelse om ulemper og fordele ved hver enkelt maskine, ligesom de har mulighed for at udveksle erfaringer både under og efter testen.

Tak til sponsorerne
En række sponsorer har gjort det muligt for Værktøjstest.dk at gennemføre testen under så realistiske forhold som muligt. Tak til maskinleverandørerne: DeWalt, Makita, Milwaukee, Berner, Hilti, AEG, Bosch, Worx, Hitachi og Metabo. Og tak til sponsorerne: Irwin (klinger & clamps), STARK (reglar, karmskruer og vandrør), MASCOT (arbejdstøj), Green Comfort (sikkerhedssko), Otto Schachner ( høreværn & handsker), UVEX (sikkerhedsbriller)

Klik på fotos af maskiner til højre her på siden for at se testresultater for hver enkelt maskine

Klik her for at se alle testresultater samlet i ét skema (pdf)

    › Få besked om næste test

    Her kan du tilmelde dig mail-listen, så du får besked så snart en ny test er klar på siden.

    Din e-mail-adresse bliver ikke delt med tredjepart, og bruges kun til at sende information om næste test.