Rundsavstest 2009
Seks professionelle håndværkere tester otte akku-rundsave
Akku-rundsavene har vundet indpas i stort set alle håndværksfag. Akku-rundsaven er en meget alsidig maskine, der kan bruges til lidt af hvert. Derfor er kravene til rundsaven også lidt forskellige alt efter om man skal have rundsaven med på taget og skærer taglægter eller om man skal skære MDF-plader i smig. Seks professionelle håndværkere har i efteråret 2009 sammen med BYG-TEK og Mester&Svend testet 8 akku-rundsave (syv 18V og en 14,4V)
Det kan du læse om på værktøjstest.dk
Sådan har vi testet maskinerne
Testen foregår i en uopvarmet hal. Alle maskiner inkl. batterier er forud for testen opbevaret ved 20 grader C. Reservebatterier står til opladning ved 20 grader C. Batterier og klinger udskiftes på forlangende af håndværkerne.
Håndværkerne skærer i 22 mm. MDF-plade og 25x100 mm hvid forskalling. Der skæres langt snit efter streg i både MDF og forskalling. Der skæres snit på tværs af årer i forskalling og der skæres snit med land og snit med smig i MDF.
Hver håndværker arbejder intensivt med hver enkelt maskine i 15-20 minutter. Der er intet tidspres. Håndværkerne bestemmer selv tempoet.
Håndværkerne vurderer endvidere hver enkelt maskine efter et testskema og bedømmer bl.a. maskinens indstillingsfunktioner, herunder indstilling af smig og skift af klinge. Endvidere bedømmes design, ergonomi og vægt samt batteriskift, oplader og pris.
De seks håndværkere har tre valgmuligheder, når maskinen skal bedømmes:
- Helt i orden
- I orden
- Kunne være bedre
Herudover opsamles håndværkernes kommentarer og bemærkninger til hvert enkelt testpunkt ved efterfølgende rundbordssamtale
Klik på fotos af maskiner til højre her på siden for at se testresultater for hver enkelt maskine
Klik på fotos af maskiner til højre her på siden for at se testresultat for den enkelte maskine
Klik her for at se alle testresultater samlet i ét skema (pdf)













